Valravnen af Søren og Frederik

For længe siden var der en skøn jomfru. Hun var smuk og hun hed Ermelin. En dag gik hun ud af byen og kaldte på valravnen, fordi hun ville fortælle om sin sorg. Hendes far havde fundet en ægtemand til hende men hendes stedmor havde sendt ham væk. Ermelin forhandlede med valravnen om at han skulle flyve hende til hendes forlovede fordi det ville hun gerne. Valravnen ville ikke have guld og sølv men han ville hellere have den første søn hun fødte og det gik hun med til. Så fløj han hende til hendes forlovede Hr. Nilus og de giftede sig. Fyrretyve dage efter fik hun en søn og hun sagde de skulle holde ord til valravnen så om aftenen gik hun ud med sønnen. Så kom den vilde valravn og fløj ned og borede næbbet ned i hans bryst og drak hans blod og så blev han til en herlig ridder. Ermelin synes at det var meget drabeligt at den borede næbbet ned i sønnen og drak hans blod, men hun var meget glad for at ravnen blev til en Ridder. Ravnen var nemlig i virkeligheden hendes elskede bror som havde været ramt af en forbandelse. Så gik de sammen ned til helligt vand og bedte til Gud. og ikke længe efter var barnet levende igen.