Turen går til landet med de fire elementer

Turen går til de 4 elementer

I dag besøger jeg De fire elementer's land, her er de fire elementer uvenner . Så de har hver sin afdeling af landet. Der kun smalle stræder mellem afdelingerne. I ild afdelingen er folk ildkulger, de sover på lavasten's senge og de kaster en lid spydtkulge når de snakker. Vandafdelingen er de vanddråber. De sover i vandet næsten hele tiden og de snakker kun når det regner. Jordafdelingen er de jorklupper og de kan kun sige"av" for man går Helle tilen oven på dem. Luftafdelingen ja hvad er der og sige om den? Nå ingen har ser dem men der var skyer med arme og ben på himlen

Turen går til landet uden glæde.

Da jeg trådte ind i landet og kiggede mig rundt, var der noget helt galt. Byen var stor, firkantet og kedelig, alt var gråt og trist. Beboerne lignede os på en prik, bortset fra at deres mundvige hang nedad. Jeg følte mig ikke velkommen og alle kiggede så ondt på mig hele tiden. Jeg blev ført med op til kongen, han var et tykt stort menneske, som så meget mere sur ud end alle de andre. Jeg kunne ikke lade være med og fnise af ham, men det skulle jeg aldrig have gjordt. For i et fast greb tog nogle folk fat om mine arme, og trak mig afsted. De førte mig ned i en kælder, hvor jeg blev smidt ned i et rum og døren blev lukket og låst. Jeg regnede ud at jeg nok var blevet smidt i fængsel. Jeg hørte pludselig en lyd, og lyden blev mere og mere til et grin. Til sidst sad alle i fængslet og skradgrinede. Det må være forfærdeligt at blive smidt i fængsel hver gang man griner. Jeg spekulerede over om jeg mon nogensinde ville komme ud.

Turen til Gamer-landet

                                                          

Kære dagbog

Jeg besøgte også Gamer landet. Her snakkede alle mennesker over internettet. Menneskerne her havde ingen hænder der højre hånd var nemlig en computer mus og deres venstre var et tastatur. Deres eneste lov var at man ikke må slukke sin computer og at damerne skal arbejde for mændene. Og om deres religion, så troede de kun på Gamer guden. Men så en dag ville kongen snakke med mig oppe på slottet  men da jeg ankom til slottet var det hele brændt ned fordi hans computer var blevet for varm så både kongen og hans tjenere var brændt til døde. Men lige inden jeg gik videre kom en af hof mændene og spurgte om jeg ville være deres konge, og det ville jeg meget gerne.

Turen går til Prutteland

Kære dagbog
Idag var jeg i Prutteland og der lugtede over det hele. Det var mennesker ligesom mig mig men de havde ikke nogle munde så når de skulle snakke brugte de numserne og så pruttede de. De er også meget snaksalige så der er næsten ikke nogle steder hvor der ikke lugter af prut. Det er alså ret klamt men jeg må leve med det. Det er også ret mærkeligt for alle træernes blade og de fleste buske er helt rodne. De har også en sjov regl med at man ikke må bruge sæbe her. Den regl kan jeg ikke så godt lide.  Men imorgen skal jeg til sæbeland og der må man ikke man ikke prutte. De har heldigvis en masse sæbe så jeg ikke lugter når jeg kommer der over. Det glæder jeg mig til.

Turen går til Dyrelandet

Kære dagbog
Idag besøgte jeg dyrelandet. Det var mennesker der boede der, men de havde et sted på kroppen som kom fra et dyr. Jeg så både nogen med hale, øre som katte, snabel og en hel masse andet. Jeg så en med abe hale som snakkede som en abe. Deres leder så forfærdelig ud. Han var meget stor, havde store hugtænder, store klør, men der var to ting der ikke var store. Det var hans næse og hans ører så han lugtede ikke så godt og hørte heller ikke så godt. De må ikke spise dyr, men hvis de gør det bliver de ædt af deres leder. De må godt spise mennesker, så der var en del der var efter mig. Jeg fik kun tre bidemærker og fem hudafskrabninger.

Turen går til Ild-landet.

Kære dagbog.
Idag har jeg været i et meget underligt land. Jeg begyndte at stå op som jeg jo altid gør. Jeg spiste morgenmad som jeg jo også altid gør. Men da jeg sad og spiste så så jeg noget meget mystisk. Pludselig kom der en flamme flyvende lige forbi skibet. Jeg gned mine øjne lidt og troede at det var noget jeg havde forestillet mig. Men der kom endnu en flyvende flamme. Jeg gik ud for at se hvad det var. Og da jeg kom ud fra skibet så jeg et meget underligt land. Der var høje træer, der stod og snakkede. De gnistrede når de talte. Og de lignede helt almindelige træer. Men der hvor der plejer at være blade på et træ, var der ild i alle mulige smukke farver. Der var rødt i midten og orange i kanten. Der var blå og lilla i spidsen af toppen. Der kom sorte gnister svævende op ad ilden. Det var meget smukt. Og børnene var små kæppe. Men deres hår var kun rødt og orange. Da jeg gik videre så jeg en væg hvor landets love var skrevet op. Der var i alt 5 love. Lov 1: Man må ikke stjæle. Straffen var at man fik slukket sin ild i et år.
Lov 2: Man må ikke slå ihjel. Så blev man brændt.
Lov 3: Man må ikke slukke andres ild. Så blev man bortvist og kom i fængsel i vandlandet.
Jeg tænkte lidt og gik så videre. Så så jeg et sted, hvor der stod en statue af en gulddrage med jadegrønt skinnende hår. Nederst stod der med småt " Hellig være den mægtige Jinafire Long. For trækvinders ret til også at bestemme her i landet. Vi tror på dig." Senere så jeg et sted hvor der stod en statue af et menneske med ildhår. Nedenunder stod der med småt." Hellig være den mægtige Heath for træmænds ret til ikke at bo på gaden. Vi tror på dig." Så gik jeg tilbage. Forbi statuen af Jinafire. Og forbi de 3 love og ind i skibet. Og så skrev jeg alt det her ned i min rejsedagbog. Når men nu får jeg altså ikke skrevet mere. Fordi nu er der aftensmad. Vi skal have laks med chili og kæmperejer med chili. Og en god østers sovs til. Med muslinger.

Turen går til Islandet

Kære dagbog

I dag kom vi til Islandet. I starten kunne vi ikke se andet end nogle små spidse klumper. Men da vi ventede lidt begyndte de at bevæge sig. De fik øjne næse og en mund. Vi troede vi så forkert men det var rigtigt. De snakkede sjovt de sagde hele tiden is. Det lød sjovt. Men lige med det samme, da de så os blev vi jaget væk. Så nu tror vi at vi ikke måtte være der.

Turen går til vand-landet

Turen går til Vand-landet.

Idag var vi i vand-landet og jeg må sige jeg blev dog noget forbavset da vi stoppede midt ude på havet. Men så fortalte de mig at det var vand-landet. Jeg ved ikke hvad jeg havde regnet med. Indbyggerne var små fisk der snakkede ved at plaske med deres haler i vandet. Deres eneste love var at man ikke måtte æde børnene og at deres hersker altid havde ret. Men de var allesammen rigtig søde. De eneste varer de ville have var svømmevinger. Det forstår jeg stadig ikke og det vil jeg nok heller aldrig. Da vi tog hjem plaskede alle fiskene farvel og vi plaskede tilbage.

Turen går til Kageland

Kære dagbog. 

Da jeg kom til Kagelandet var alt lavet af kage og flødeskum og indbyggerne var også af kage og det så lækkert ud det, men de sagde jeg ikke måtte spise noget. De tilbad en kæmpe gudestatue af en kæmpe muffin og deres eneste lov var hvis man spiste af andres huse fik man dødsstraf. Næste stop er sliklandet.

Turen går til Prutteland.

                                   Kære dagbog.

I dag besøgte jeg Prutteland og de var undelige. Folkene der snakkede ikke med  deres mund , de snakkede med deres numser og landet lugtede fælt. Da vi så lige havde lagt til land, kom der en rig købmand ombodr og jeg holdt mig langt væk fra ham. Jeg blev også inviteret på  frokost. Jeg sagde ja tak, men der skulle ikke snakkes ved bordet. For jeg kan ikke lide deres måde at snakke på. Jeg blev også barberet idag og det var en er dem der barberede mig. For min egen barber var syg. Og han snakkede helt vildt ligesom europæiske folk gør.

Det var så det jeg land jeg havde oplevet i dag og i morgen skal jeg over at opleve Gamerland. 

Turen går til gamerlandet

Kære dagbog

Da jeg så kom til Gamerlandet var der ingen udenfor. De sad allesammen indenfor undtagen en person som gik rundt udenfor. Han hade en ting i øret og fra den ting hang en tynd snor ud. Han havde den mærkeligste hånd. Hånden endte i en firkantet ting med levende billeder. Han var umulig at snakke med. Vi gik hen til en bygning og bankede på, men der var ingen der åbnede, så vi gik videre.
Så bankede vi på en bygning og endelig var der en der åbnede. Han havde en mærkelig drik i hånden. Den hed Monster. Jeg tænkte straks at der måtte være dæmoner i så jeg slog den ud af hånden på ham. Han blev rasende!! Han råbte efter os, men da vi var løbet videre så vi et skilt, hvor der stod: GAMERLANDET BYEN DER ER 1000 ÅR FREMME.
 Jeg tænkte straks, det måtte være derfor de havde såden nogle undelige ting, men så lige pludselig kom der en hob efter os. De jagede os væk fra byen. De sagde vi var alt for nysgerrige så vi løb ned til båden og sejlede videre.

Turen går til Kagelandet.

Kære dagbog

I dag har jeg været i Kagelandet. Bjergene var lavet af muffins og floderne er af varm mælk. Befolkningen er kæmper. De har slidt tøj, lange rynkede fingre og langt uglet hår hængene ned langs deres rygge. bådene er lavet af store småkager der flyder rundt i vandet som nogle tømmerflåder. Alle husene er udhulede bjerge. Hvis man bliver sulten tager man bare noget af væggen eller gulvet. Når det bliver regnvejr regner det med flødeskum. Hvis man bliver her for lang tid kommer man til at spise for meget kage og får man det dårligt af al den kage.

Turen går til is-landet

Kære dagbog 

Idag besøgte vi is-landet. Beboerne ligner is-vafler i forskellige farver og når de snakker spytter de is ud af munden.

Og deres eneste regel er at man ikke må spise andet en is. Hvis man gjorde det blev man frosset til is for altid. Men jeg følte at jeg ikke var velkommen der og alle stirrede på mig som om jeg var et monster. De havde vanilleis og chokoladeis og til sidst men ikke mindst jordbæris. Det smagte så godt men efter at havde spist 5 portioner var jeg lidt træt af det. Men vi købte alligevel 25 bøtter af hver. Og så tog vi hjem igen. 

Ps: husk varmt tøj næste gang :)

Folkeviser

6. Klasse har læst tryllevisen om valravnen. Trylleviser er folkeviser, hvor der optræder overnaturlige væsener som elverpiger, havmænd og fabeldyr. I denne viser møder man fabeldyret valravnen. En valravn er en mand, der er blevet forvandlet til en ravn og kun kan løses fra forbandelsen ved at drikke et spædbarns blod. 6. Klasse har omskrevet tryllevisen til små korte fortællinger som kan læses herunder.

Valravnen af Emma J og Katrine

For længe siden var der en smuk skøn jomfru som hed Ermelin. Ermelin gik en lille tur ud af byen hvor hun mødte valravnen. Hun kaldte på den fordi hun ville have sin forlovede at se igen. Hendes stedmor havde sendt ham væk. Ravnen spurgte hvad hun ville give for hjælpen. Ermelin svarede at hun ville give guld og sølv. Men det ville ravnen ikke have, han ville have hendes førstefødte søn.  Ravnen fløj hende op til hr. Nilus. Hun fandt ham inde i grotten. Lidt efter blev de gift og så fik de en lille uskyldig søn. Så kom ravnen tilbage til Ermelin. Hun sagde at de ikke måtte snyde ravnen. Hun gav sønnen til ravnen. Ravnen drak hans blod og ravnen blev til Ermelins smukke bror. Hun bar barnet ned til den hellige sø og bad om at sønnen kunne få livet igen. Sønnen blev levende og nu var Ermelin lykkelig for nu havde hun både søn, mand og bror.

Valravnen af Søren og Frederik

For længe siden var der en skøn jomfru. Hun var smuk og hun hed Ermelin. En dag gik hun ud af byen og kaldte på valravnen, fordi hun ville fortælle om sin sorg. Hendes far havde fundet en ægtemand til hende men hendes stedmor havde sendt ham væk. Ermelin forhandlede med valravnen om at han skulle flyve hende til hendes forlovede fordi det ville hun gerne. Valravnen ville ikke have guld og sølv men han ville hellere have den første søn hun fødte og det gik hun med til. Så fløj han hende til hendes forlovede Hr. Nilus og de giftede sig. Fyrretyve dage efter fik hun en søn og hun sagde de skulle holde ord til valravnen så om aftenen gik hun ud med sønnen. Så kom den vilde valravn og fløj ned og borede næbbet ned i hans bryst og drak hans blod og så blev han til en herlig ridder. Ermelin synes at det var meget drabeligt at den borede næbbet ned i sønnen og drak hans blod, men hun var meget glad for at ravnen blev til en Ridder. Ravnen var nemlig i virkeligheden hendes elskede bror som havde været ramt af en forbandelse. Så gik de sammen ned til helligt vand og bedte til Gud. og ikke længe efter var barnet levende igen.

Valravnen af Winnie og Josephine

For længe siden var der en skøn jomfru. Hun var smuk og hun hed Ermelin. Da hun var ude i byen en aften så hun en valravn (En forbandet mand) hun kaldte på ravnen. Ravnen kom ned til hende. Hun sagde til ravnen at hendes far havde fundet en mand til hende. Hendes stedmor havde sendt hendes mand LANGT væk. “Hvad ville du give mig hvis jeg hjælper dig hen til din forlovede”. Hun ville give ham det hvide sølv og det røde guld.  Ravnen sagde "Jeg ville ikke have dit hvide sølv eller røde guld. Jeg ville have den første søn du får med din mand." Ermelin tænkte "Hvad gør jeg nu? Skal jeg give mit barn og få min mand?" Ermelin valgte at give barnet og blive fragtet hen til sin mand. Hun mødte sin mand og de holdte et stort bryllup. De fik en søn. Men ravnen kom tilbage. Ermelin advarer. Og sagde " Hvis i snyder ravnen så snyder den jer!!" Den drak drengens hjerteblod. Og blev til Ermelins bror. De bar det halvdøde barn op til noget helligt vand. Og bad Gud om at give barnet liv igen. Barnet fik liv igen. Og Ermelin var ikke bange for noget mere. Fordi nu havde hun bror, søn og mand.

Men ravnen fløj om aftenen.

Valravnen af Anders, Mathias og Nikolai

Ser du, det hele startede sådan her, det startede med at jeg gik ud fra byen og ind i skoven der mødte jeg min kære broder/ravnen som skulle flyve mig hen til  min ægtemand. For min onde stedmoder har sendt ham væk. Så der spurgte jeg om han kunne flyve mig hen til min ægtemand, han spurgte hvad han kunne få til gengæld. Jeg sagde han kunne få 50 kilo sølv og 10 kilo guld men han sagde at han blot skulle have det første barn vi fik sammen. Så jeg sagde okay. Ravnen fløj mig derhen og der mødte jeg Nilus, en stærk og tapper mand. Han sagde velkommen til dette fremmede land. Så holdt vi bryllup og alle var glade, og mange uger senere fødte jeg min søn. Men så kom ravnen flyvende og satte sig på bjergtoppen, jeg bragte ham min søn og ravnen jog en klo i brystet på ham og drak det halve af barnets blod. Ravnen blev igen til min bror og min søn blev lagt i kilden og fik liv igen. Så nu levede Ermelin igen med både søn og broder.

Maria, Simone og Emmas fortælling om Valravnen

For længe længe siden boede der en smuk skønjomfru som hed Ermelin. Hendes far havde endelig fundet en mand til hende. Men da hendes stedmor fandt ud af det, sendte hun ham til et sted langt væk i noget der hed Østerlandsriget. En dag besluttede hun sig og gå ud i byen. Hun stoppede op da hun så en Valravn. Det er en stor ravn, som er en forbandet mand. Der bliver nødt til og drikke af en lille drengs blod. Hun græde da ravnen spurgte hvad der var galt. Hun forttalte at hendes forlovede var rejst bort.Ravnen spurgte “Hvad får jeg hvis jeg flyver dig hen til ham?” Hun snøftede og sagde “Det hvide sølv og det røde guld” Ravnen svarede:” jeg vil have en anden gave. Den første søn I føder vil jeg have” . Ravnen fløj Ermelin hen til hendes forlovede hr. Nilus. Ermelin mødte hr. Nilus og de blev gift. De fik en søn og Valravnen kom tilbage. Ermelin advarede mod at snyde Ravnen. Hun bar sønnen ud til ham. Ravnen drak blodet og forvandlede sig til Ermelin´s bror. De bar det døde barn til det hellige vand og bad til gud. Barnet blev levende igen. Ermelin var ikke bange mere. Hun havde nu bror,søn og Hr Nilus.